Bitcoin.org is a community funded project, donations are appreciated and used to improve the website.

Bitcoin for udviklere

Bitcoin kan blive brugt til at bygge fantastiske ting eller blot dække almindelige behov.

Icon

Det simpleste af alle betalingssystemer

Med mindre betalinger skal associeres med automatiske fakturaer, er det at modtage penge så simpelt som at sende et "bitcoin:"-link eller at vise en QR-kode. Denne simple opsætning er inden for rækkevidde for enhver bruger og kan opfylde behovene for en god række klienter. Når det sættes op i offentlig sammenhæng, er det specielt egnet til transparente donationer og drikkepenge.

Icon

Mange tredjeparts-API'er

Der er mange betalingsservices fra tredjepart, som stiller API'er til rådighed; du behøver ikke at opbevare bitcoins på din server og dermed håndtere de sikkerhedsaspekter, der følger med dette. De fleste af disse API'er tilbyder tilmed behandling af fakturaer og veksling af dine bitcoins til din lokale valuta til konkurrencedygtige priser.

Icon

Du kan være dit eget finansielle system

Hvis du ikke bruger nogen tredjeparts-API'er, kan du integrere en Bitcoin-server direkte i dine applikationer, hvilket lader dig blive din egen bank og betalingsbehandler. Med det ansvar, dette medfører, kan du bygge fantastiske systemer, som processerer Bitcoin-transaktioner med stort set ingen gebyrer.

Icon

Bitcoin-adresser til sporing af fakturaer

Bitcoin opretter en unik adresse for hver transaktion. Så hvis du ville bygge et betalingssystem, der associerer til en faktura, behøver du ganske simpelt kun at generere og overvåge en Bitcoin-adresse for hver betaling. Du bør aldrig bruge den samme adresse for mere end én transaktion.

Icon

Det meste af sikkerheden er på klientsiden

De fleste dele af sikkerheden håndteres af protokollen. Dette betyder, at der ikke er behov for PCI-overensstemmelse, og systemer til opdagelse af svindel behøves kun, når services eller produkter leveres øjeblikkeligt. At opbevare dine bitcoins i et sikkert miljø og at sikre betalingsforespørgsler, der vises til brugeren, bør være dine hovedbekymringer.

Icon

Billige mikrobetalinger

Bitcoin tilbyder de laveste gebyrer for betalingshåndtering og kan normalt bruges til at sende mikrobetalinger med så lav værdi som nogle få kroner. Bitcoin muliggør design af nye kreative onlinetjenester, som før ikke kunne eksistere, bare på grund af financielle begrænsninger. Dette inkluderer forskellige slags drikkepengesystemer og automatiske betalingsløsninger.